Oplev scenekunst med eleverne
Oplev scenekunst med eleverne

Livsstil, kost- og rygepolitik

På Efterskolen for Scenekunst lægger vi vægt på sund kost, frisk luft og motion. Vi støtter dig i at have en sund livsstil, fordi det styrker og optimerer muligheden for at lære – hvad enten der er dansk eller dans på skemaet.

Skolens kostpolitik

Vi serverer seks måltider om dagen på en appetitlig og indbydende måde, der taler til alle sanserne. Tre hovedmåltider og tre mellemmåltider. Morgenmad, frokost og aftensmad spiser vi i fællesskab. Måltiderne er obligatoriske. De tre mellemmåltider er frivillige. Vi drikker vand til maden.

Maden er lavet af gode, friske råvarer og er tilberedt, så vitaminer og mineraler er bevaret. Vi bruger magre mælkeprodukter og grove kornprodukter. Frisk grønt, rå grøntsager og tørret frugt og nødder er tilbehør til de enkelte måltider. Vi bruger mindst muligt fedt, sukker og præfabrikerede madvarer.

Som elev er du med til at lave mad og bliver i køkkenet klogere på kost, ernæring og hygiejne.

Motion og frisk luft

Du skal motionere mindst en halv time hver dag, og skolens dagligdag er tilrettelagt, så du får mulighed for at gå, løbe, cykle eller spille f.eks. fodbold.

Den daglige portion motion er obligatorisk, og vi lægger vægt på, at aktiviteterne foregår udendørs, når vejret tillader det.

Skolens rygepolitik

På Efterskolen for Scenekunst er du naturligvis røgfri. Det gælder hele efterskoleopholdet, med mindre du er hjemme på weekend eller på ferie.

Besøg os

Har du fået lyst til at se nærmere på skolen, er du velkommen booke et besøg her. Vi glæder os til at møde dig. Hvis du er i tvivl om noget kan du altid ringe på 4161 8485 eller skrive til os: info@efterskolenforscenekunst.dk.

Eleverne hygger sig
Oplev scenekunst med eleverne