UDLEV DINE
DANSEDRØMME

Koreografier og produktioner

Hip hop dans på efterskole

Danselinjen

Vil du gerne være rigtig sej til at danse?

Så glæd dig til at starte på linjefaget Dans. Her er plads til alle uanset forkundskaber og mod. Du kan også få hjælp, hvis du har ambitioner med din dans og senere søger ind på videregående danseuddannelser i ind- eller udland.

Vi arbejder med:

  • grundteknikker inden for de forskellige stilarter
  • kropsholdning
  • balance
  • styrketræning
  • smidighed
  • improvisation
  • koreografi og meget andet

Du lærer om kroppens anatomi og om kroppens bevægemuligheder. Du får også indsigt i skader og i, hvordan de behandles.

Vi arbejder med stilarterne:

  • hip hop
  • house
  • moderne
  • contemporary

I det daglige arbejder vi med koreografier og produktioner, og på linjefaget Dans er du med til at producere forestillinger og medvirker i skolens større produktioner. Vi får også besøg af gæstelærere, som underviser i stilarter, vi ikke træner til hverdag.

Du samarbejder med de øvrige linjefag og altså også med teatrets karakterarbejde, og du bliver udfordret i forhold til din stemme. Du kan undervejs vælge temaer og forløb efter dine særlige interesser.

Glæd dig til et fantastisk år på Efterskolen for Scenekunst med masser af dans og bevægelse.

Du har dit linjefag ni lektioner om ugen ud over de godt seks hele uger hen over året, hvor vi rydder skemaet og arbejder fuld tid med scenekunst.

Gammel sko
CD

Feline

Feline elsker livet som danser

 

Hvad er helt særligt ved EFS?

Man kommer lynhurtigt til at føle sig hjemme på EFS, og det har også været tilfældet for Feline: ’’Det er ens hjem og vi har et godt forhold til hinanden og lærerne. Man bliver ikke taget for givet, man bliver taget seriøst. Der er vildt god stemning på skolen.’’

Hvordan er fællesskabet?

Feline er helt vild med det særlige fællesskab der er på skolen: ’’Den gang jeg kom ind, var det meget min kontaktgruppe – men med tiden lærte jeg bare alle andre at kende og nu snakker alle med alle. Man får større menneskeforståelse, mens man er her, og man lærer generelt at samarbejde med flere forskellige typer. Samtidig har jeg fundet mig selv og fundet ud af hvordan jeg passer sammen med flere forskellige typer af mennesker.’’

Ville du anbefale EFS til andre?

Feline er super glad for at gå på EFS og hun ønsker derfor også at andre vælger denne efterskole: ’’Jeg vil helt klart anbefale skolen til andre. Jeg kunne ikke ønske mig et bedre efterskoleår. Jeg har udviklet mig meget og jeg har fundet ud af, hvem jeg selv er. Man finder ud af hvad man vil, og man lærer rigtig meget.’’

Navn

Feline

Linjefag

Dans

Le Kondrup

Underviser
Underviser i linjefaget dans, performance og bevægelse, engelsk og tysk.CV: Født i 1971, uddannet fra European Dance Development Center (B.A.), Holland, 2000. Meritlærer fra VIA-UC, 2012, engelsk og tysk. Tidligere bosat i Luxemburg, England og Holland. Underviser og koreograf siden 2000. Tidligere leder af danselinjen på højskolen Performers House i Silkeborg.

Anna Eileen Jeppesen

Underviser
Underviser i linjefaget dans.CV: Født i 1988, uddannet fra Stepz med Ballet, jazz og moderne som grundlag. Har siden studeret i New York på Broadway Dance Center, taget workshops og timer i bla. Paris, London, Dusseldorf, Amsterdam, Sao Paulo. Særlig interesseret i Hiphop, House, Breakdance, locking, popping, afrohouse, salsa, kizomba. Aktiv danser i undergrundsmiljøet, hvor hun danser, battler og dømmer konkurrencer.

VI HAR MANGE FLERE ANSATTE

Se dem alle her

Besøg os

Har du fået lyst til at se nærmere på skolen, er du velkommen booke et besøg her. Vi glæder os til at møde dig. Hvis du er i tvivl om noget kan du altid ringe på 4161 8485 eller skrive til os: info@efterskolenforscenekunst.dk.

Eleverne hygger sig
Oplev scenekunst med eleverne