UDLEV DINE
MUSIKDRØMME

Koncerter, turnéer & forestillinger

Eleverne synger og spiller musik

Musiklinjen

Elsker du at spille musik?

Musik på Efterskolen for Scenekunst er et spændende og kreativt linjefag, hvor du får prøvet dig selv af på scenen, i studiet og i øvelokalet. I løbet af året kommer du bl.a. til at arbejde med:

  • Sammenspil i mange forskellige genrer.
  • Rytmetræning, dans og percussion
  • Musikteori og nodelære
  • Musikhistorie
  • Komposition
  • Improvisation
  • Musikproduktion og teknik
  • Sceneoptræden
  • Elektronisk musikproduktion
  • Forestillinger, koncerter og caféoptrædener

Vi skaber sammen et levende og spændende musikmiljø, hvor glæden ved musikken er i centrum.

Du har dit linjefag ni lektioner om ugen ud over de godt seks hele uger hen over året, hvor vi rydder skemaet og arbejder fuld tid med koncerter, turné og forestillinger.

Du kan læse mere om musik og dine undervisere i undermenuen.

Mikrofon
Høretelefoner

Naja

Naja elsker musikken

 

Hvorfor valgte du EFS frem for en anden efterskole?

For Naja var det ikke et svært valg at beslutte sig for, hvilken efterskole hun skulle gå på: ’’Jeg kendte Efterskolen for Scenekunst i forvejen, gennem noget familie, og jeg var derfor ikke i tvivl om at det var den skole, jeg skulle gå på’’ og hun havde endda besluttet sig lang tid før hun skulle starte: ’’Jeg blev meldt ind allerede i 7. klasse, fordi jeg slet ikke var i tvivl om, at det var der jeg skulle gå.’’

Hvad er helt særligt ved EFS?

Inden optag var Naja på besøg på efterskolen og var meget begejstret: ’’Jeg kunne bare mærke, at det skulle være det. Omgivelserne var super hyggelige og det virkede som om, at fællesskabet var helt i top.” Efter hun er startet på efterskolen, er hun ikke blevet skuffet, tværtimod: ’’Skolen har alt det, man har brug for. Der er et mega godt fællesskab, fordi skolen ikke er så stor, så man når at lære alle at kende.’’

Hvorfor lige præcis det linjefag? Har det altid været en interesse?

Naja har aldrig været i tvivl om, hvilken vej hun skulle gå når det galt hendes interesser: ’’Jeg har altid interesseret mig for musik, og jeg har på en måde altid vidst, at det var denne vej jeg skulle gå. Derfor var det heller ikke svært for mig at vælge linjefag på skolen.’’ Hun har høje forventninger til linjefaget og er kun blevet positivt overrasket: ’’Linjefaget lever helt klart op til mine forventninger. Man arbejder professionelt med sit linjefag og jeg føler derfor også, at jeg vil være bedre forberedt til at arbejde med musikken på et senere tidspunkt.’’ For Naja er det dog vigtigt, at der også er plads til sjov og ballade: ’’Selvom der er et højt niveau på musiklinjen og vi arbejder hårdt, er der dog stadig plads til at have det sjovt og det er super fedt.’’

Navn

Naja

Linjefag

Musik

Mette Thorndahl

Underviser
Underviser i linjefaget musik, performance og bevægelse, kor, dansk og matematik.CV: Født i 1982, uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium (RMB), 2011, hovedfag i sang og SDS (Sang, Dans og Spil). Uddannet lærer fra Aarhus Lærerseminarium, 2008, med linjefag i dansk, matematik, musik og idræt. Erfaring som efterskolelærer og højskolelærer. Aktiv musiker og sanger.

Dan Søndergaard

Underviser
Underviser i linjefaget musik, kor, engelsk og medborgerskab.CV: Født i 1973, uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium (AM), 2007, hovedfag i korledelse, sammenspil og elementær musikopdragelse, specialefag: rytmisk klaver. Efterskolelærer gennem mange år. Aktiv musiker i en række orkestre.

Besøg os

Har du fået lyst til at se nærmere på skolen, er du velkommen booke et besøg her. Vi glæder os til at møde dig. Hvis du er i tvivl om noget kan du altid ringe på 4161 8485 eller skrive til os: info@efterskolenforscenekunst.dk.

Eleverne hygger sig
Oplev scenekunst med eleverne