Skoleafslutning 2019

Afslutningstale 2019:

Livet er smalt og højt

En tændstik blusser op i verdensrummet

belyser kort et ansigt før den slukkes.

I mørket mødes hænder

berører kort hinanden før de stivner.

Ord sendes ud.

Nogle få når frem til et øre

huskes muligvis en tid.

Målt på langs er livet kort

men lodret målt uendeligt

en dirrende fiber i dødens muskel.

Kys med det samme

før kysset rammer et kranium.

Snart er du ingen

men nu har du læber

og tændstikker.

Benny Andersen

Sådan lyder Benny Andersens digt ’Livet er smalt og højt’.

Så enkelt – så sandt!

”Målt på langs er livet kort / men lodret målt uendeligt”

Objektivt set er det noget vrøvl, poetisk er det fuldstændigt meningsfuldt – og sandt!

Pointen i udsagnet er netop, at ikke alt kan fanges gennem vores forstand, som arbejder med at måle og veje. Og poesien forholder sig til dette andet.

Når jeg har talt med jer elever om dette andet, som kun kunsten, litteraturen og poesien kan fange, så har jeg tit talt om tilværelsens dybde og livets uudgrundelighed.

Men med sædvanlig fornemmelse for sproglig finesse, vælger Benny Andersen ikke at tale om dybde men om højde. Billedet er fantastisk: Livet er smalt og højt.

Man ser det for sig. Og pludseligt står det klart, at det vigtige netop ikke er det, der kan måles må langs, men det, der går i højden, og som ikke kan måles.

Mennesket er en sammensat natur. Vi er forstand og fantasi.

Med vores forstand kan vi forstå vores omverden, og vi kan reflektere over den. Og med vores fantasi kan vi forestille os andre udgaver af verden og overveje, hvordan verden også kunne være.

Vi knokler med at forstå den verden, vi er en del af. Vi bedriver videnskab og beskriver, hvad vi ser.

Men dette er ikke altid nok. Mennesket har til alle tider også stillet sig spørgsmålet om mening.

Vi spørger ikke bare om ’hvad’ og ’hvordan’ – men tillige ’hvorfor’!

Forstanden spørger efter viden.

Fantasien spørger efter mening.

Forstanden ser på livet på langs, – hvor det er kort.

Fantasien forstår livet i højden – hvor det er uendeligt.

Med forstanden bliver vi kloge på verden. Vi skaber os viden og forstår sammenhænge.

Men hvad er fantasiens domæne? Hvor går vi hen med spørgsmålet om mening?

Her byder kunsten sig til. For i kunsten beskæftiger vi os ikke med at måle og beskrive verden men om at fortolke verden, og finde mening. Vi undersøger, hvordan verden også kunne være, vi søger mulighed. Vi leger med virkeligheden – og får måske øje på dybden – eller højden.

Kunsten er denne søgen og undersøgelse.

Kunsten er leg og fantasi.

Når vi f.eks. går ind i en bogs univers eller går i teateret og lader os opsluge af det, vi oplever. Låner vi for en stund et andet perspektiv på verden. Vi får lov at leve os ind i en karakter og få del i dennes tanker og oplevelser.

Det forunderlige er, at vi som mennesker netop er i stand til at sætte os i et andet menneskes sted. Det kan vi, fordi vi er udstyret med fantasi og forestillingsevne. Foruden vores forstand og fornuft.

Vi kan naturligvis ikke i streng filosofisk forstand vide, hvordan det er at være den anden, men vi kan sætte os ud over os selv – ganske lang ud over os selv, faktisk.

Så ved at møde litteraturen og kunsten bliver vi klogere. Vi får udvidet vores perspektiv på verden.

At forholde sig til verden gennem både forstand og fantasi, er altså at forholde sig til verden, som den er, og samtidigt overveje, hvordan den kunne være.

Og når vi forholder os til, hvordan verden kunne være, er vi tillige i gang med at tage stilling til, hvor vi kunne eller burde være på vej hen – med både verden og os selv.

– Og gør vi det, så tager vi også nødvendigvis stilling til ikke blot, hvad vi ønsker os, men ligefrem måske, hvad der måtte være ønskværdigt.

At forholde sig til verden ud fra både viden og mening kalder altså nødvendigvis på stillingtagen. – Og her er der som sagt ingen facitliste. Her står vi alle lige.

Men at der ingen facitliste er, betyder ikke, at alt er ligegodt.

Det er bedre at tage sig af sit medmenneske end at ignorere det. Det er bedre at fremme livet end at ødelægge det. Men hvad det betyder, – og hvordan vi skal handle, må vi finde ud af i stadig overvejelse og refleksion – og samtale.

Nu har I gået på efterskole i et år.

I har mødt fagligheden, forstandigheden og forhåbentligt blevet udfordret her. Men I har også mødt og arbejdet med kunsten.

På Efterskolen for Scenekunst kalder vi os grundtvigske.

For Grundvig var det afgørende, at mennesket ikke blot skal forholde sig til verden med sin forstand men tillige forholde sig til verden med sin fantasi og forestillingsevne.

Vil vi vide noget om verden, så er kundskaberne nyttige. Men vil vi leve i verden, og vil vi tilmed påvirke den, så må vi kunne gøre os forestilling om, at verden kunne være anderledes. Og netop til denne del er fantasien og kunsten helt nødvendig.

Når vi bedriver scenekunst på Efterskolen for Scenekunst, er det derfor ikke først og fremmest for at uddanne musikere, dansere, skuespillere og filmmagere. Hvis nogen skulle gøre det til deres levevej, skal der lyde et stort held og lykke med det!

Nej, vi bedriver kunst, fordi det er livsvigtigt.

Kun gennem kunsten kommer livet til syne for os også i sin uendelige højde.

Gennem kunsten får vi lov at stikke snablen ned i det uendelige fortolkningsreservoir i forhold til verden, som kunsten, poesien og litteraturen netop er.

Og dette er som sagt livsvigtigt for levende mennesker.

Vi lever i en tid, hvor der er et konstant fokus på det, der kan måles. Vi gør alting op i regneark og rentabilitet. I skolen har vi været igennem en ørkenvandring med ensidigt fokus på færdigheder, udenadslære og sammenligning, i form af læringsmål, nationale tests og en endeløs række af prøver, adgangsbegrænsninger og optagelsesprøver, der præger den skoleverden, der ellers skulle give livsmod og kundskaber og forberede til livet.

Men midt i denne verden insisterer vi altså på fortsat at være en skole til livet. En skole hvor der er plads til såvel forstand som fantasi. Hvor vi ser på livet – både på langs og i højden.

Vi håber, at I har oplevet dette!

Vi håber, I har fået mulighed for dygtiggøre jer i såvel de boglige som de kunstneriske fag. For at begå sig i verden, må man vide noget om verden. – Vi lever jo livet på langs.

Men vi håber, at I tillige har oplevet, at fantasien og legen har haft sin plads.

Vi håber, at I har fornemmet, at der mere på spil i det scenekunstneriske end blot det at blive færdige med en forestilling.

Da vi f.eks. i efteråret arbejde med Don(na) Juan, tror jer mange af jer oplevede, at I stiftede bekendtskab med en skikkelse i den europæiske kultur (Don Juan), som er blevet iklædt mange forskellige kunstneriske udtryk, netop fordi denne figur tematiserer noget væsentligt: Relationen mellem kønnene, mellem mennesker, hvordan vi opfatter hinanden og bruger hinanden osv.

Og nu fik I så mulighed for at sætte denne fortælling ind i en ny sammenhæng, hvor kønsroller og -identitet blev sat til diskussion.

Og gennem dette arbejde blev I måske dygtigere til performance, teater, musik, dans mv., – men I blev måske også en smule klogere på livet.

I står nu ved en afslutning.

I oplever helt sikkert, at det forgange år på en og samme tid opleves som et kort sekund og en uendelighed. Og det er netop fordi livet på en og samme tid er smalt og højt.

I oplever givetvis, at tiden er fløjet afsted, men samtidigt at mængden af oplevelser, I har med jer er enorm. Jo sjovere vi har det og jo vigtigere de ting, vi foretager os, synes at være, jo hurtigere fornemmes tiden. Men betydningen er dyb. Dette er livets højde.

Benny Andersen minder os om, at netop fordi livet er kort, skal vi være opmærksom på dets ’højde’, – det er der vi finder mening.

Men det kræver, at man standser og ser op – fra sin telefon, fra sig selv og sin egen navle – og ser de andre. Det er altid i relationen til det andet menneske, at dybden, højden og meningen ligger.

Kys med det samme

før kysset rammer et kranium.

Snart er du ingen

men nu har du læber

og tændstikker.

Således slutter Benny Andersen sit digt.

Vi kunne lige såvel med Steffen Brandt sige:

Kys det nu det satans liv

Og grib det fang det før det er forbi

Vi håber, I har oplevet lidt af livets dybde eller højde de sidste ti måneder.

Tak for skoleåret 18/19 på Efterskolen for Scenekunst.