
Alberte Winding Band
Onsdag d.22/9, 2021 kl.19.30 på Efterskolen for Scenekunst
Efter Albertes bogudgivelse Kastevind – turneres der nu med en aften med erindringsglimt fra barndom og ungdom, hvor historierne fortsætter i musikken, live på scenen, med nye og gamle numre fra Alberte Windings repertoire.
Albertes sange om at finde kærligheden, om at holde gamle og nye venner i hånden, om de mørke dage og de lyse nætter, bliver kædet sammen af små anekdoter. Fra barndommens sodavand med brus og udi det voksne livs komplicerede dans med kærester, fester, børn og alt det der gudskelov kommer efter.
”Vi vil altid gerne sende folk varmt afsted, og vi gør os umage for at være sammen, der hvor stemningen har den rigtige tykkelse til musik. Der hvor det skrøbelige knækker og bliver til et smil.” Alberte Winding
Info om koncerten:
Onsdag d. 22/9, 2021. Entre 220,- inkl.gebyr.
Koncerten afvikles i Æsken på Efterskolen for Scenekunst, Starupvej 20, 8340 Malling.
Dørene åbnes 19.00 – koncerten starter kl. 19.30