
Lis Sørensen med Band
Torsdag d.3/6, 2021
Efter en stor succes i ’Toppen af Poppen’ og en arena- og sommer turné med AnneSanneLis vender Lis Sørensen nu tilbage til scenen med hendes eget stærke orkestre som består af Jonas Krag, Mikkel Riber, Steen Rasmussen og Mads Michelsen.
Lis Sørensens imponerende repertoire byder på en perlerække af hits fra 4 årtier samt nye forrygende numre. Med en sprællevende samling af sange står Lis Sørensen skarpt i nutiden og formidler fortidens hits, ’Fuld af Nattens Stjerner’, ’Tæt på Ækvator’, ’Mine Øjne De Skal Se’ og mange flere, med en naturlig elegance, som uden tvivl vidner om hendes egen kærlighed til repertoiret.
Her er virkelig en sangerinde, som skiller sig ud, og hvis erfaring og passion skinner igennem på hver en scene, som spænder fra Jersie Forsamlingshus til Det Kgl. Teater.
Med sin varme og stærke vokal i centrum, favner Lis Sørensen et større og større publikum, og en aften i hendes selskab er både en rejse ned ad memory lane, og en energisk væren i øjeblikket.
Koncerten gennemføres i overensstemmelse med gældende Corona-restriktioner. Hvis kommende Corona-restriktioner gør, at koncerten ikke kan gennemføres pÃ¥ dagen, vil der blive fundet ny koncertdato, hvortil billetten gælder – ligesom billetten kan refunderes. – Se mere nedenfor.
Info om koncerten:
TORSDAG d. 3/6, 2021. Entre 375,- inkl.gebyr.
Koncerten afvikles i Æsken på Efterskolen for Scenekunst, Starupvej 20, 8340 Malling.
Dørene åbnes 19.00 – koncerten starter kl. 19.30
Koncerten gennemføres under særlige corona-vilkår
Coronabestemmelserne i forhold til kulturarrangementer muliggør gennemførelse som planlagt, da der er tale om et siddende arrangement med færre end 500 deltagere.
Dog beder vi alle deltagere være opmærksomme på følgende:
- HUSK GYLDIGT CORONAPAS
- Ved ankomsten kan der være kødannelse. Vi beder om, at man danner kø ned langs Æsken (vores store teater- og koncertsal) med en meters afstand til næste gruppe.
- Ved indgang og gang fra Æsken skal der bæres mundbind. Når man er på sin plads, kan man tage sit mundbind af.
- Der er opstillet håndsprit ved indgangen til Æsken. Man bedes benytte dette.
- For at sikre afstand mellem de grupper, man ankommer i, bedes man sætte sig sammen med dem, man er kommet sammen med og med en stols mellemrum til næste gruppe. Der vil personale til at hjælpe med dette.
- Ønsker man at gå i baren, skal man anvende mundbind.
- Har man symptomer på Covid-19, skal man blive hjemme.
Med disse forholdregler overholder vi retningslinjerne, og vi kan trygt se frem til en dejlig aften i selskab med Lis Sørensen med Band.