07. februar 2018 - 19. februar 2018

Sekretær/bogholder

Efterskolen for Scenekunst søger sekretær/bogholder.

Stillingen er på deltid.

 

Af personlige årsager har vores nytiltrådte sekretær/bogholder valgt at fratræde sin stilling igen. Derfor opslår vi her stillingen som sekretær/bogholder på Efterskolen for Scenekunst:

Efterskolen for Scenekunst søger en sekretær/bogholder til tiltrædelse hurtigst muligt. Stillingen er en deltidsstilling. Timetallet afhænger af opgavesammensætningen. Der vil være tale om faste arbejdstider i almindelige uger, men der vil tillige være aften- og weekendarbejde i forbindelse med koncerter og forældrearrangementer.

Arbejdsopgaverne indbefatter bogholderi og regnskab i samarbejde med revisor. Løn og kursusadministration. Administrative opgaver omkring skolens intrasystem, f.eks. registrering af skema, vagter mv. samt administrative opgaver omkring vejledning og prøveafvikling. Endeligt fylder kontakt med elever, forældre, kommende elever og forældre samt alle skolens samarbejdspartnere meget i stillingen.

Vi forventer, at du har uddannelse og erfaring indenfor kontor og bogholderi. Det er en fordel, hvis du har erfaring som skolesekretær – gerne fra efterskole-, højskole- eller friskoleverdenen. Du ser dig selv som venlig og imødekommende og stærk kommunikationsmæssigt bÃ¥de mundligt og skriftligt.

Løn og arbejdstid efter aftale.

Spørgsmål kan rettes til forstander Heine Boe på tlf. 26 41 77 58.

 

Ansøgningsfrist: Torsdag d.22.februar, 2018.

 

Ansøgningen med relevante bilag sendes pr. mail til:

Info@efterskolenforscenekunst.dk

 

Efterskolen for Scenekunst er beliggende i Malling få kilometer syd for Aarhus. Skolen er en grundtvigsk efterskole der vægter skolefag, scenekunst og samvær. Se mere på www.efterskolenforscenekunst.dk.