21. maj 2018

Ny Elev Dag 2018

“Men jeg vil ikke spadsere rundt blandt gale folk,” bemærkede Alice. “Åh, det kan du ikke undgå,” sagde Filurkatten. “Her er vi alle sammen gale.”

 

Fredag d. d.18/5, 2018, var der Ny Elev Dag på Efterskolen for Scenekunst. Elevholdet 18/19 besøgte skolen og fik løftet lidt af sløret for, hvad de kan forvente sig af det kommende skoleår.

Arrangementet begyndte med fællessang og optræden ved skolens nuværende elevhold. Herefter var der tale ved forstander Heine Boe, inden alle de kommende elever skulle ud og lave forskellige aktiviteter sammen. Forældrene fik en tur rundt på skole med vægt på den smukke park og det nye filmstudie, der er ved at tage form.

Forstander Heine Boe talte med udgangspunkt i “Alice i Eventyrland”.

 

 

Tale ved Ny Elev Dag 2018

Alice i Eventyrland

Af Heine Boe

 

“Men jeg vil ikke spadsere rundt blandt gale folk,” bemærkede Alice. “Åh, det kan du ikke undgå,” sagde Filurkatten. “Her er vi alle sammen gale.”

Sådan lyder et af de mange kendte citater fra Alice i Eventyrland. Nu siger jeg naturligvis ikke, at Efterskolen for Scenekunst er et galehus, eller at man skal være tosset for at være her… men det hjælper… måske.

 

Alice i Eventyrland tager som bekendt sin begyndelse på en doven sommerdag, hvor Alice keder sig på en søbred sammen med sin søster.

Alice ligger og døser, men pludselig ser hun en kanin komme løbende. Dette er forventeligt i et engelsk landskab, men det særlige er, at kaninen bærer vest og lommeur. Alice løber efter kaninen, og så kan eventyret ellers tage sin begyndelse.

Vi hører historien om, hvordan Alice falder ned i et dybt hul. Hun bliver skiftevis større og mindre igennem historien. Vi møder Filurkatten, Hattemageren og alle de andre kendte figurer. Vi hører om “ikke-fødselsdags-festen”, om kroketspillet, hvor køllerne er flamingoer, og kuglerne er pindsvin og mange andre absurde og meningsløse hændelser.

Historien, der nu er mere end 150 år gammel, falder i den kategori, man kalder nonsense-litteratur. Altså meningsløs litteratur.

Alting bliver i historien vendt på hovedet. Og ofte bliver det hele så vrøvlet, at man næsten må opgive at følge med, hvilket Alice da også ind imellem gør.

De skønne figurer i historien skaber et fantastisk børnevenligt niveau i historien. Hvor netop absurditeten og satiren bliver et ganske voksent niveau, hvor der sættes spørgsmål ved logik og sammenhæng, normer og værdier, sandhed og virkelighed.

Ved at konstruere denne vrøvlede, meningsløse verden får vi stillet et spejl op for vores egen virkelighed.

Med barnets øjne ser vi voksenverdens absurditet, og man mindes om at forsøge at fastholde sit barnlige, umiddelbare og ofte frigørende blik på verden.

Med absurditeten og det meningsløse stilles der på det voksne niveau flere spørgsmål, end der gives svar. Historien bliver således holdt helt åben for fortolkning.

Et af de måske skønne steder i historien, hvor den barnlige og den voksne logik stiller sig overfor hinanden, er der, hvor Alice er kommet op at diskutere med hjerter-dame. Dronningen. Hjerter-dame udbryder: “Tal først, når der bliver talt til dig.” Hvortil Alice med sin klare barnlige logik må svare, at ”Hvis alle efterlevede den regel, ville ingen jo nogensinde komme til at tale”.

Den gennemgående historie i Alice i Eventyrland er ikke særlig klar. Mest er der tale om løsrevne episoder og tildragelser, men de forskellige figurer dukket hele tiden op i nye sammenhænge, og deres karakterer bliver derved ganske komplekse.

Det står ikke altid helt klart, hvem der er modstander, og hvem der er hjælper. Det gør kun fortællingen så meget mere interessant, da man også her som læser bliver overladt til selv at fortolke historien.

Eventyret kulminerer i det spil kort, som Alice får sig rodet ind i. Dronningen, den nævnte hjerter-dame, har for vane at dømme folk til at skulle af med hovedet, og også Alice må lide den tort at blive dømt til at skulle miste hovedet.

Herefter flygter Alice, og inden længe vågner hun op præcis der, hvor historien tog sin begyndelse. ”Vågn op,” siger søsteren, og pludselig er spillekortene blot de faldende blade. Hele den forunderlige verden er forsvundet.

-o-

Historien hedder som bekendt Alice i Eventyrland. En nyere oversættelse har dog valgt at kalde historien Alice i Undreland. ’Wonder’ betyder jo at undre sig, at forundres, ligesom det kan betyde et under eller et vidunder.

Alice i Undreland bliver dermed en noget mere præcis oversættelse og fanger betydeligt bedre hele pointen i bogen, netop at Alice – og vi som læsere – må undre os i mødet med de mange absurde hændelser – og over virkeligheden.

Alice i Eventyrland lærer os, at vi skal holde fast i vores forundring over verden. Vi skal holde fast i en åben, fordomsfri og undersøgende tilgang til verden, sådan som den møder os – og ikke tage normer og sandheder for givet.

Alice i Eventyrland blev skrevet ind i en engelsk victorianisme. Set i den sammenhæng, kommer boget til at fremstå som en kras satire over victoriatidens borgerlige normer og dyder – ligesom ikke mindst kongehus og retssystem står for skud.

Set ind i en moderne sammenhæng kan Alice i Eventyrland måske minde os om, at alt det, vi opfatter som selvfølge-ligheder og nødvendigheder, ikke nødvendigvis er det.

For hvem siger, at det selvfølgelige er selvfølgeligt?

Hvem siger at det nødvendige er nødvendigt?

Vi hører, at politikerne fører den nødvendige politik…

Vi forstår, at den opvoksende generation og vi i den arbejdsduelige alder skal være forandringsparate, og at vi skal bidrage til nationens konkurrenceevne.

De unge skal hurtigt igennem uddannelsessystemet og ud virke på arbejdsmarkedet.

I skolen skal vi fokusere på synlige læringsmål, som kan testes og sammenstilles i OECD-rapporter.

Nu siger jeg ikke, at der ikke kan være gode pointer i disse ting. Men det kan måske være en ide at erindre Alice i den sammenhæng og ikke nødvendigvis tage nødvendighed og selvfølgelighed for givet.

Det kunne jo være, at nødvendighedens politik ikke var så nødvendig. Det kunne jo være, at der var mere til et menneskeliv end at bidrage til nationens konkurrenceevne. – Selvom vi skal være konkurrencedygtige.

Det kunne jo være, at en nul-fejls-korrekthedskultur i uddannelsessystemet ikke er fremmende for kreativiteten – endsige for den egentlige faglige fordybelse og forståelse, da man i korrekthedskulturen jo altid må gentage det allerede kendte og derfor ikke kan gøre egentlige faglige nybrud.

Det kunne jo være, at f.eks. danskfagets mål snarere var at give eleverne mulighed for at finde glæden ved litteraturen, og forstå dens kulturbærende og kulturforandrende kraft, – end at eleverne scorer godt i læsning og retstavning.

Det kunne være, at formålet var, at give eleverne mulighed for at opleve, hvordan litteratur, kunst, poesi mv. kan bidrage til det individuelle og fælles fortolkningsreservoir i forhold til verden. – Alt det, der ikke OECD-sammenlignes, fordi det er eksistentielt.

Ikke at de unge ikke skal kunne læse og sætte et nutids-r. Selvfølgelig skal de det. Vi er faktisk nogen, der går vældigt meget op i netop det. Men at gøre det, der netop er middel til forståelse, til mål i sig kunne være en fejltagelse.

Med andre ord: Alice i Eventyrland minder os om, at der er grund til at forholde os åbne, fordomsfri og undersøgende til den verden, der møder os.

Tidligere forstander på Testrup Højskole, Jørgen Carlsen, sagde gerne, at hans mål for sine elever var, at de skulle blive “Forundringsparate”. Forundringsparat netop som noget ganske andet end det at være forandringsparat.

Det at være forundringsparat handler om at forholde sig til det gådefulde liv, vi har med hinanden. Det er at forholde sig åbent i forhold til det liv, som er større end dig og mig, og som ingen af os kan kender fuldt ud.

Jørgen Carlsens tanke om, at vi skal blive forundringsparate, ligger således i klar forlængelse af det grundtvigske begreb om livsoplysning, som netop handler om at oplyse det liv, vi har med hinanden.

Når vi i den frie skole synger fra højskolesangbogen, vækker og styrker det forhåbentligt vores forundringsparathed.

Med højskolesangbogen forstår vi, at årstiderne ikke blot er meteorologiske fænomener men tillige rummer en livsstemning fyldt af poesi og fortryllelse.

Med højskolesangbogen forstår vi, at morgenen ikke blot er et spørgsmål om, at jorden vender den side, vi bor på, mod solen, men at morgenen rummer liv, glæde, håb og mulighed.

Alt dette som poetiske sandheder, vi kan vælge at tage til os som livstydninger.

Således oplyses livet gennem poesien og kunsten og samtalen herom, som nødvendigvis må være ligeværdig og fordomsfri – altså kendetegnet ved det, vi kalder åndsfrihed.

Og videre kan vi sige, at netop den, der er forundringsparat, dvs. den, der forholder sig åbent, fordomsfrit og undersøgende til verden, selvstændigt kan tage stilling og dermed være med til at skabe den fælles virkelighed og fremtid, så den bliver meningsfuld og beboelig for mennesker.

Alice er åben, fordomsfri og undersøgende. Alice undrer sig.

Alice er forundringsparat.

-o-

Nu har du valgt, at du skal være elev på Efterskolen for Scenekunst i skoleåret 18/19.

Efterskolen for Scenekunst er ligesom Testrup Højskole en skole, der trækker på den grundtvigske tradition for livsoplysning og åndsfrihed.

Her har man lov til at være den, man er – forpligtet på det fælles. Her ser vi mangfoldigheden som en gave og noget, vi alle kan lære af.

Her vil vi gerne lade dig møde verden, kunsten, fællessangen og alt det andet, der kan bidrage til dit fortolkningsreservoir i forhold til verden.

Vi kan og vil ikke bestemme, hvad du skal tænke, mene og tro, men vi vil gerne mødes i fælles forundring i forhold til verden.

Ligesom Alice kaster du dig til august ud i et eventyr, som du ikke kender på forhånd. Det bliver forhåbentlig ikke en helt så absurd oplevelse som Alices, men det vil nok have ikke så lidt til fælles med Alices rejse i Eventyrland.

Alice greb en chance, da hun løb efter kaninen. Hun vidste ikke, hvad der ville ske. Men hun var åben og forholdt sig undrende til det hun mødte.

Og hendes rejse blev livsforandrende, for hun mødte sig selv på nye måder i mødet med de mange absurde og mærkelige hændelser. Ja, hun spørger sig selv et sted, om hun er den samme nu som i morges. Et spørgsmål, der vidner om, at Alice forstår, at spørgsmålet om, hvem vi er, altid er åbent – ligesom spørgsmålet om mening.

Som Alice ikke kender sit eventyr på forhånd, er et efterskoleår heller ikke givet på forhånd. Ikke for den enkelte og ikke for helheden. Du kan ikke skrive historien på forhånd, men må begive dig ud på rejsen. – Med åbenhed og forundring.

Og ligesom historien om Alice i Eventyrland er åben for fortolkning, vil I også ende med at sidde med hver jeres opfattelse af, hvad efterskoleåret får af mening for jer.

Det vil blive livsforandrende, for I vil møde jer selv på nye måder gennem mødet med hinanden, skolen, os, kunsten, fællessangen – og alt det andet.

 

Vi glæder os til at tage imod jer til august.

Vi håber, at I vil møde skoleåret, os og hinanden med åbenhed, fordomsfrihed og en undersøgende tilgang.

Vi håber, at I har mod på at blive forundringsparate.

På gensyn til skoleåret 18/19 på Efterskolen for Scenekunst.

Besøg os

Har du fået lyst til at se nærmere på skolen, er du velkommen booke et besøg her. Vi glæder os til at møde dig. Hvis du er i tvivl om noget kan du altid ringe på 4161 8485 eller skrive til os: info@efterskolenforscenekunst.dk.

Eleverne hygger sig
Oplev scenekunst med eleverne