
Teater Sommerlejr 2018
Et samarbejde mellem DATS, Efterskolen for Scenekunst og skuespiller Mette Hammerlund
Det er sommerferie, og du mega keder dig. Vennerne er ude at rejse, og mor og far skal arbejde. Hvad gør du?
Du tager da med på en fuldstændig vanvittig hæsblæsende uge, hvor du dykker ind i teaterets verden. Du lærer at spille skuespil, får nye venner, laver fis og ballade, synger sange om lejrbålet, holder fest og slutter af med et brag af en forestilling.
Du vil være med til at skabe historien og karaktererne i forestillingen: ”Drømmefangeren”. Den handler om alt det mystiske, der sker om natten i grænselandet mellem drøm, mareridt og virkelighed. Her vil være fokus på improvisation, karakterudvikling og samarbejde.
Uanset om du har fået teater ind med sutteflasken, eller om det hele er spritnyt for dig, så vil du få sommerens sjoveste uge med kyndig undervisning og gode oplevelser.
Du er: 12-16 år gammel
Tid: Søndag d. 29. juli kl. 16:00 – Lørdag d. 4. august kl. 13:30
Sted: Efterskolen for Scenekunst
Pris: 2.500 kr. inkl. overnatning og forplejning
Tilmelding: Send en mail direkte til dramalærer, Mette Hammerlund, på mette.hammerlund@gmail.com senest d.8.juni, 2018
Her skal stå:
1) Dit navn
2) Din alder
3) Om du har lavet teater før
4) Hvorfor du gerne vil med
Herefter vil du modtage nærmere info om ugen og om betaling.
Spørgsmål: Har du spørgsmål kan du ringe på 22645177 alle dage kl. 14-20
SE HELE PROGRAMMET HER
Der kan ske mindre ændringer af programmet undervejs